|
|
|
Efter murens og ondskabens imperiums fald, er der blotlagt mange uhyggelige
oplysninger, heriblandt WAPAs påtænkte anvendelse af A-våben mod dansk område
forud for en invasion.
Lokalt kan der berettes om flere hændelser under og efter den kolde krig.
Bornholm var med sin placering langt inde bag WAPAs grænser en vigtig kilde for
informationsindhentning via radaren i Almindingen og Forsvarets
Efterretningsstation på Dueodde. De fleste kender vel i dag til, hvordan
efterretningsstationen på Bornholm sammen med den "vest for Bornholm" fulgte de
russiske troppers vej frem til Tjekkoslovakiet i juli/august 1968. Tre dage før
invasionen kunne forsvaret orientere folketinget om dato og tid for invasionen i
Tjekkoslovakiet!
På radarstationen fulgte man flyene fra Sovjet frem til
landingen i Prag!
Misinformation og manipulation.
Her følger den sande historie om, hvordan WAPA forfalskede oplysninger for at anvende dem
over for egne soldater og politikere.
Raketsiloerne på Bornholm
- om misinformation under den kolde krig!
Lettiske turistfolk på Bornholmerbesøg.
Det er 1990 og forår i Rønne. Et hold lettiske turistakadamistuderende er på
Bornholm for at studere vestlig turisme. De vises rundt på øens serværdigheder
og attraktioner. De besøger også Almegårds Kaserne, der endnu ikke er ødelagt af
regerings destruktive "forsvarspolitik", men fortsat er på normal styrke.
Her tager velfærds- og presseofficer Per F. Jensen imod og informerer gæsterne
om kasernen og dens historie. Han mærker en stor interess fra to yngre mænd, som
udviser en adfærd, der får P.F. Jensen og stabschefen CD til at isolere dem fra
resten af gruppen. Letterne fortæller, at de er overrasket over vores åbenhed i
vesten og over, at de frit kan se og spørge om vestlige forsvarsforhold.
De spørger P.F. Jensen, om de - når nu der er så meget åbenhed - må se
raketsiloerne inde på Midtbornholm. PF Jensen undrer sig og fortæller, at der
ikke er eller har været raketsiloer på Bornholm. De unge mænd fortæller nu, at
de begge har været raketofficerer i den russiske hær, og at de havde set
satelitfotos af raketsiloer midt i Almindingen. De vil enda kunne vise på et
kort, hvor de er placeret.
P.F. Jensen finder et kort frem, og letterne peger med det samme på et område
syd for Fladehalle. P.F. Jensen slår en latter op, da det går op for ham,
hvilken manipulation letterne har været udsat for. Han fortæller ikke, hvad han
griner ad, men foreslår, at de kører til stedet, hvor han vil fortælle letterne
historien. Der fremskaffes et køretøj og de begiver sig afsted mod Almindingen.
Ved Åremyre gøres holdt, og letterne bekræfter, at de er med på kortet. Gruppen
kører videre ind i Almindingen ad Segenvej til Christian den 10. Vej, som de
drejer ned ad. Ved skovfogedboligen drejer de ind på skovvejen og kører mod øst
til Fladehalle, hvor letterne bekræfter, at de stadig er enige om, hvor de er i
terrænnet og på kortet. Ved Fladehalle køres der nu 300 meter mod syd og drejes
ind i skoven, hvor man parkerer på en lysåben eng med en lille bakke.
Gruppen stiger ud og går op på bakken, hvor P.F. Jensen nu fortæller letterne,
hvad de er blevet misinformeret om af den russiske hær og efterretningstjeneste.
Nu er det letternes tur til at få sig et grin, og efter kort tid køres der
tilbage til Rønne.
Sennepsgasbomber i nettet.
Vi skriver år 1985 og fiskeriet er stort. Der er ikke kun bornholmere i
Østersøen men også mange jyder og fiskere helt fra Færøerene. Det er efterhånden
en dagligdags "begivenhed", at fiskerne får sennepsgasbomber i nettet. Men
istedet for at droppe dem på de sædvanlige banker, skal de nu tage dem med i
land, hvor de køres til sennepsgasdepotet i Vestermarie Plantage. Depotet er et
ombygget ammunitionsdepot, som er indrettet således, at minørerne kan opbevare
bomberne i depotet og skille dem ad udenfor.
Der er opført en ny mur for at forhindre for meget forurening i tilfælde af en
eksplosion, og der er rejst en mast med sirene, som skal advare omegnens beboere
ved uheld. Sprængstoffet blev ustabilt når det blev tørt, hvorfor bomberne blev
opbevaret i vand indtil de kunne skilles ad i tre dele, gasklump, sprængstof og
metal. Sprænglegement blev naturligvis fjernet før transporten fra båden til
depotet.
Balladen om sikkerheden.
Den danske regering klandrede andre lande i EU, at de på deres miljømæssige
områder ledte for mange affaldsstoffer ud i naturen. Den kom tilbage til os selv
som en boomerang, idet vi fik at vide, at vi bare smed sennepsgasbomber tilbage
i havet når fiskerne fik dem i nettet. Politikerne var nødt til at reagere på
det svar. Det blev til, at sennepsgas skulle bringes med i land hvor det skulle
destrueres. Ammunitionsdepotet i Vestermarie Plantage blev ombygget til
formålet. Bomberne blev nu kørt fra havnene ind til bunkeren midt på øen, hvor
de blev adskilt, gassen tørret og skåret i strimler. Når der var gas nok, blev
det udskibet til Kommunekemi i Nyborg. Det fik imidlertid befolkningen i Nyborg
til at gå i panik - der skulle IKKE brændes sennespgas af i Nyborg!!! På
Bornholm begyndte forsvaret at kikke på sikkerhedsafstanden. Hvor stor skulle
den være fra transportkøretøjet til nærmeste bebyggelse? Der fandtes ikke noget
entydigt svar, men en forsigtig beregning kom frem til, at det ikke var muligt
at transportere bomberne sikkert ind til depotet midt på øen.
Tidligere kommunist bygger Christians Minde for forsvaret.
Naboer til Vestermariedepotet og beboere langs de ruter, hvor sennepsgasbomberne
transporteres fra havnene til depotet var meget utrygge, og sagen ender hos
daværende miljøminister Christian Christensen. Han iværksætter straks bygningen
af et nyt depotområde længere væk fra beboelsesområder. Entreprenør Paul Larsen
- der var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti frem til 1972, fik opgaven, og
depotet finder sin plads i Almindingen syd for Fladehalle!
Fladehalledepotet bygges.
Der graves hurtigt, og hullerne fores med færdigstøbte betonrør og dækkes over
med ca. 12.000 tons tilført jord. Det er disse betonrør, de russiske satelitter
fotograferer, og de russiske fototydere undrer sig over dimensionerne på
rørerne. Det er ikke et i WAPA kendt missilsystem der anvender disse
dimensioner. Men fotografierne benyttes til misinformation indenfor egne enheder
til at propagandere og vise NATOs agressivitet ved at opføre raketsiloer dybt
inde bag WAPAs linier (bag DDR's og Polens grænselinier).
Depotet kommer aldrig i brug. En Svensk og Dansk undersøgelse kommer frem til,
at sennepsgassen har det bedst i havet hvor den ikke gør skade på fisk og andet
liv. Dumpningsforbudet ophæves og man vender tilbage til det sikre, at dumpe
sennepsgasbomberne oftest på Malkværn Skanse ved Nexø. Herefter skal fartøjet
renses, hvilket sker på skift af ingeniørerne fra Almegårds Kaserne eller det
daværende CF i enten Rønne eller Nexø afhængig af vindretningen.
Depotet fik øgenavnet "Christian Christensens Minde" og blev revet ned igen i
1993.
Den samlede pris for det fejlslagne projekt beløb sig til over 12 mill. kr. ialt.
Selvfølgelig vidste russerne, hvad der foregik. Dels var der de åbne kilder som
landspressen, aviser, radio og tv, som beskæftigede sig med sagen, dels kunne
satellitterne følge hele udviklingen. Endelig fik russerne også informationer,
når de under deres årlige besøg på Bornholm aflagde visit hos "venligtsindede"
bornholmere! Men i denne sag blev det udnyttet til at misinformere egne
raketofficerer i Letland og måske overfor politikerne for at få øgede
bevillinger. Derfor var de to lettere fuldt overbevist om, at der var raketter
på Bornholm rettet mod WAPA.
Det var bare en af mange historier fra den kolde krig.
Jeg håber at finde tid til at beskrive flere, f.eks. den spændende historie om
fundet af en russisk gasmaskefiltrator på Hammeren ved Salomons Kapel i marts
1971.
Steen Paldan
|
|

Det rød skraverede område viser "Christian Christensens Minde"

Det oprindelige sennepgas
depot i Vestermarie
Plantage med kun 400 m til nærmeste beboelse. |