|
Gines Minde-Hammeren Start og mål ved P-pladsen i Gines Minde nord for Hasle. Varighed ca. 2 3/4 time. Ruten går ad redningsstien op over Slotslyngen (83 m.o. havet) til Hammershus ruin, Hammerhavnen, op langs stenbruddene til Hammerfyret, ned til Sandvig Camping rundt om Hammeren tilbage til havnen og hjem langs kysten. Ruten er meget bakket og sej, til tider med stenet underlag. Den er hård, så hvis du ikke er vant til at løbe langt og bakket, skal du nok nøjes med 1 3/4 time den første gang, du deltager.
Du kan afkorte ruten ved at køre frem til et af væskeposterne forskellige steder således: 25 min. efter start på Vang Havn, eller 1 time 5 min. efter start ved telefonkiosken på Hammerhavnen, eller 1 time 50 min. samme sted, eller efter 2 timer 25 min. ved Vang Havn. Du skal være klar på ovennævnte tider, da vi ikke stopper op. Vi kommer sandsynligvis et par minutter senere end de oplyste tider.
Vel mødt! Marit & Steen Paldan |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|