Lettiske turistfolk på Bornholmerbesøg.
Det er 1990 og forår i Rønne. Et hold lettiske turistakadamistuderende er på Bornholm for at studere vestlig turisme. De vises rundt på øens serværdigheder og attraktioner. De besøger også Almegårds Kaserne, der endnu ikke er ødelagt af regerings destruktive "forsvarspolitik", men fortsat er på normal styrke.
Her tager velfærds- og presseofficer Per F. Jensen imod og informerer gæsterne om kasernen og dens historie. Han mærker en stor interess fra to yngre mænd, som udviser en adfærd, der får P.F. Jensen og stabschefen CD til at isolere dem fra resten af gruppen. Letterne fortæller, at de er overrasket over vores åbenhed i vesten og over, at de frit kan se og spørge om vestlige forsvarsforhold.
De spørger P.F. Jensen, om de - når nu der er så meget åbenhed - må se raketsiloerne inde på Midtbornholm. PF Jensen undrer sig og fortæller, at der ikke er eller har været raketsiloer på Bornholm. De unge mænd fortæller nu, at de begge har været raketofficerer i den russiske hær, og at de havde set satelitfotos af raketsiloer midt i Almindingen. De vil enda kunne vise på et kort, hvor de er placeret.
P.F. Jensen finder et kort frem, og letterne peger med det samme på et område syd for Fladehalle. P.F. Jensen slår en latter op, da det går op for ham, hvilken manipulation letterne har været udsat for. Han fortæller ikke, hvad han griner ad, men foreslår, at de kører til stedet, hvor han vil fortælle letterne historien. Der fremskaffes et køretøj og de begiver sig afsted mod Almindingen. Ved Åremyre gøres holdt, og letterne bekræfter, at de er med på kortet. Gruppen kører videre ind i Almindingen ad Segenvej til Christian den 10. Vej, som de drejer ned ad. Ved skovfogedboligen drejer de ind på skovvejen og kører mod øst til Fladehalle, hvor letterne bekræfter, at de stadig er enige om, hvor de er i terrænnet og på kortet. Ved Fladehalle køres der nu 300 meter mod syd og drejes ind i skoven, hvor man parkerer på en lysåben eng med en lille bakke.
Gruppen stiger ud og går op på bakken, hvor P.F. Jensen nu fortæller letterne, hvad de er blevet misinformeret om af den russiske hær og efterretningstjeneste. Nu er det letternes tur til at få sig et grin, og efter kort tid køres der tilbage til Rønne.
Sennepsgasbomber i nettet.
Vi skriver år 1985 og fiskeriet er stort. Der er ikke kun bornholmere i Østersøen men også mange jyder og fiskere helt fra Færøerene. Det er efterhånden en dagligdags "begivenhed", at fiskerne får sennepsgasbomber i nettet. Men istedet for at droppe dem på de sædvanlige banker, skal de nu tage dem med i land, hvor de køres til sennepsgasdepotet i Vestermarie Plantage. Depotet er et ombygget ammunitionsdepot, som er indrettet således, at minørerne kan opbevare bomberne i depotet og skille dem ad udenfor.
Der er opført en ny mur for at forhindre for meget forurening i tilfælde af en eksplosion, og der er rejst en mast med sirene, som skal advare omegnens beboere ved uheld. Sprængstoffet blev ustabilt når det blev tørt, hvorfor bomberne blev opbevaret i vand indtil de kunne skilles ad i tre dele, gasklump, sprængstof og metal. Sprænglegement blev naturligvis fjernet før transporten fra båden til depotet.
Balladen om sikkerheden.
Den danske regering klandrede andre lande i EU, at de på deres miljømæssige områder ledte for mange affaldsstoffer ud i naturen. Den kom tilbage til os selv som en boomerang, idet vi fik at vide, at vi bare smed sennepsgasbomber tilbage i havet når fiskerne fik dem i nettet. Politikerne var nødt til at reagere på det svar. Det blev til, at sennepsgas skulle bringes med i land hvor det skulle destrueres. Ammunitionsdepotet i Vestermarie Plantage blev ombygget til formålet. Bomberne blev nu kørt fra havnene ind til bunkeren midt på øen, hvor de blev adskilt, gassen tørret og skåret i strimler. Når der var gas nok, blev det udskibet til Kommunekemi i Nyborg. Det fik imidlertid befolkningen i Nyborg til at gå i panik - der skulle IKKE brændes sennespgas af i Nyborg!!! På Bornholm begyndte forsvaret at kikke på sikkerhedsafstanden. Hvor stor skulle den være fra transportkøretøjet til nærmeste bebyggelse? Der fandtes ikke noget entydigt svar, men en forsigtig beregning kom frem til, at det ikke var muligt at transportere bomberne sikkert ind til depotet midt på øen.
Tidligere kommunist bygger Christians Minde for forsvaret.
Naboer til Vestermariedepotet og beboere langs de ruter, hvor sennepsgasbomberne transporteres fra havnene til depotet var meget utrygge, og sagen ender hos daværende miljøminister Christian Christensen. Han iværksætter straks bygningen af et nyt depotområde længere væk fra beboelsesområder. Entreprenør Paul Larsen - der var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti frem til 1972, fik opgaven, og depotet finder sin plads i Almindingen syd for Fladehalle!
Fladehalledepotet bygges.
Der graves hurtigt, og hullerne fores med færdigstøbte betonrør og dækkes over med ca. 12.000 tons tilført jord. Det er disse betonrør, de russiske satelitter fotograferer, og de russiske fototydere undrer sig over dimensionerne på rørerne. Det er ikke et i WAPA kendt missilsystem der anvender disse dimensioner. Men fotografierne benyttes til misinformation indenfor egne enheder til at propagandere og vise NATOs agressivitet ved at opføre raketsiloer dybt inde bag WAPAs linier (bag DDR's og Polens grænselinier).
Depotet kommer aldrig i brug. En Svensk og Dansk undersøgelse kommer frem til, at sennepsgassen har det bedst i havet hvor den ikke gør skade på fisk og andet liv. Dumpningsforbudet ophæves og man vender tilbage til det sikre, at dumpe sennepsgasbomberne oftest på Malkværn Skanse ved Nexø. Herefter skal fartøjet renses, hvilket sker på skift af ingeniørerne fra Almegårds Kaserne eller det daværende CF i enten Rønne eller Nexø afhængig af vindretningen.
Depotet fik øgenavnet "Christian Christensens Minde" og blev revet ned igen i 1993
Den samlede pris for det fejlslagne projek beløb sig til over 12 mill. kr. ialt.
Selvfølgelig vidste russerne, hvad der foregik. Dels var der de åbne kilder som landspressen, aviser, radio og tv, som beskæftigede sig med sagen, dels kunne satelitterne følge hele udviklingen. Endelig fik russerne også informationer, når de under deres årlige besøg på Bornholm aflagde visit hos "venligtsindede" bornholmere! Men i denne sag blev det udnyttet til at misinformere egne raketofficerer i Letland og måske overfor politikerne for at få øgede bevillinger. Derfor var de to lettere fuldt overbevist om, at der var raketter på Bornholm rettet mod WAPA.
Det var bare en af mange historier fra den kolde krig.
Jeg håber at finde tid til at beskrive flere, f.eks. den spændende historie om fundet af en russisk gasmaskefiltrator på Hammeren ved Salomons Kapel i marts 1971.
Steen Paldan |
