|
Metoden run/walk i ekstremløb er "naturligvis" en amerikansk opfindelse. Henrik Espersen, der har gjort os andre opmærksom på metoden, havde læst om den på en amerikansk internetside. Henrik afprøvede metoden på sit første 100 km løb sidste år (2000) og kom fint igennem på 9 timer og 46 min. 50 sek.
Jeg har indtil i år haft den opfattelse, at skal man deltage i et 100 km løb, skal man pinedød løbe samtlige 100 km og ikke gå de 10. Jeg var også af den opfattelse, at det ikke ville passe til mit løbetemperament.
Nå - lytte til andres erfaringer er altid en god idé. Jeg overvejede, om jeg skulle anvende metoden i år og afprøvede den på to 30 km. ture, d.v.s. 5 min. løb og 1 min. rask gang, svarende til en kilometertid på 6 min. pr. km.
Det gik faktisk ganske udmærket.
 Dagen før løbet var jeg dog stadig i tvivl, om jeg på mit tredje 100 km. løb skulle gøre som de to foregående år eller prøve run/walk hele vejen rundt om øen. På startstregen søndag morgen har jeg dog besluttet mig for at give run/walk-metoden en chance. Samtidig beslutter jeg og Anne-Marie Lund fra SAAN, at vi vil lave parløb.
Det er hendes første 100 km. løb. De første 2 km. løbes uden pause, men derefter kører det derudaf med 5 min. løb og 1 min. rask gang. Det ene minut bliver blandt andet brugt til 30 sek. baglæns gang. Folk tror vist, vi har taget varig skade, men det virker godt for lægge og knæ (fungerer som udstrækning) - også et af Henriks tip hentet på internettet. Marathonmålet ved Hammershus nås i tiden 4 tim.11 min. 32 sek. - en forbedring i forhold til sidste år på ca. 20 min. Hammerhus nås før mange af de løbere, der blot skulle løbe 42 km. - en god fornemmelse - idet der jo stadig er 58 km. til målet i Nexø.
Løberne led under den stærke hede (28-30 grader) og næsten ingen vind, hvilket helt sikkert påvirkede løbsresultaterne for mange af deltagerne.
Fra Hammeren til Lufthavnen går det stadig godt, dog er km-tiden blevet langsommere. Fra 70-80 km. er jeg temmelig energiforladt (sukkertom m.v.), hvilket givetvis skyldes, at jeg i den stærke varme ikke har den ringeste lyst at spise. Indtagelse af væske er ikke noget problem - vi drikker enorme mængder - men synet af en ellers let fordøjelig og velsmagende banan giver madlede.
 Fra 80 km. går det igen bedre. Ben og fødder
har det godt og masser af druesukker har fornyet energien væsentligt. Resten af løbet, selvom trætheden har meldt sig, går bare derudaf - målet er inden for rækkevidde. Vi ligger til en sluttid under 11 timer - det giver i sig selv ny energi. Ved Balka er der kun 3 km. til målet på Nexø Torv, så her føler man sig som en hel lille "verdensmester". Sluttiden blev 10 t. 47 m. og 41 s. Jeg satte PR med 27 min. Det tror jeg ikke, der var ret mange 2. og 3. gangsløbere, der gjorde denne hede sensommerdag.
Jeg kan godt forstå, at du spørger om min sluttid i forhold til tidligere år, for avisskribenten havde kun tanke for, at der var en hel time op til Ålborgløberen (Grete Nielsens rekordtid fra sidste år såvidt jeg husker på 9 t og 44 min.). Journalisten beskæftigede sig ikke med, at jeg kappede 27 min. af min egen PR.
Nå, ingen sure opstød, men lidt skuffet var jeg for en gangs skyld. Jeg syntes selv, at gjorde det ganske godt den dag. (Grete Nielsen trænede efter det oplyste ca. 240 km. om ugen contra mine 80 km. ugentlig.
Min tid første år (2000): 11 tim. 14 min 17 sek. Vejr: Sol 22 grader, let vind.
Andet år (2001): 11 tim. 23 min 56 sek. Vejr: styrtregn fra start, sol senere på dagen blandet med lidt regn og let vind. Brugte 10 min. på tøj og skoskift i Tejn. Anne-Marie og jeg kom ind på en samlet 9. plads blandt de 32 tilmeldte 100 km-løbere, fordelt på 27 mænd og 5 kvinder. 25 gennemførte og 7 udgik. Samtlige kvinder gennemførte. Samlet væskeindtagelse ca. 10 liter, fortrinsvis vand og lidt energidrik.
 Min træning op til løbet har været almindelig marothontræning med 30 km ture i bakker og terræn indlagt. Træningsmængden pr. uge har været ca. 80 km. Mange kilometer i benene er en godt. og jeg havde en idé om at løbe 120 km. om ugen. men tidsmæssigt kniber det med at nå det - der er jo andet i livet end løb. Min egen idé er, at de lange ture ikke behøver at strække sig ud over 35 km. Ekstremt lange træningsture på 50-60 km. tærer måske mere end det gavner fysikken. At løbe 100 km. kræver mental styrke. Fysikken skal selvfølgelig være i orden, men psyken er det vigtigste - med andre ord løber man med hovedet under armen, gennemfører man ikke et 100 km. løb. Et kendt ansigt inden for orienteringsløb i Danmark, Jørgen Kirkeby - sagde engang til mig: "Viljen til at ville giver evnen til at kunne", og de ord har jeg gjort til mine.
Mandag havde jeg ømme lår, såkaldte marathonlår, ned ad trapper, men ellers ingen problemer, hverken ømme fødder eller vabler. En enkelt tånegl har dog senere som sædvanlig måttet lade livet, men det er billigt sluppet.
Tirsdag et smut til Almindingsfortræning. Løber de 8 km. stille og roligt på 49 min.
Torsdag til Grand Prix løb i Rø plantage med gode ben. Bruger 28 min. og 46 sek. om de 6.3 km. Er selv godt tilfreds. Hurtigere restitueret end sidste år (2000).
Efterskrift.
2002 Udgået ved 50 km. Meget varmt og fugtigt, kroppen ville ikke løbe den dag.
2003 Gennemførte i tiden 10 tim. 50 min. 48 sek. Regn fra 70 km. (lufthavnen) og frem til mål. Meget kraftig styrtregn i Pedersker/Bodilsker området køler for meget og der gennemføres kun på viljen - "nu skal det overstås".
Læs også Run and walk 1 |